Storskrald
Du kan få hentet storskrald gratis af kommunen. Tilmeld dig via formularen nederst på siden.
Storskrald er større kasserede brugsgenstande og skal være sorteret i følgende fraktioner:
- Brændbart (f.eks. ødelagte møbler og havemøbler, madrasser, gulvtæpper)
- Ikke-brændbart (f.eks. PVC, imprægneret træ af maks. længde på 2 meter)
- Jern- eller metalgenstande (f.eks. cykler, barnevogne)
- Elektronik (alt med ledning eller batteri f.eks. komfurer, vaskemaskine, køleskabe, tv, pc)
Dine ting skal være placeret et let tilgængeligt sted nær vejen senest kl. 7.00 på afhentningsdagen. Fordi afhentningen sker med lastbil med kran må storskrald ikke stå i garage, have eller lignende.
Storskraldsindsamlingen omfatter ikke haveaffald, bygningsmaterialer, sten, pap, affald fra fabrikker og lignende. Storskrald i papkasser og sorte eller gennemsigtige plastsække medtages heller ikke.
Ting, der er egnet til direkte genbrug, hentes af foreningen ”Spildopmagerne” én gang om måneden. Læs mere under emnet genbrug - se linket til højre. Datoerne for afhentning kan du se på Spildopmagernes hjemmeside - se linket til højre.
Indsamlingsdatoer for storskrald i 2012
Distrikt 1: Lillerød Vest fra motorvejen til jernbanen
Distrikt 2: Lillerød Øst fra jernbanen og Blovstrød
Distrikt 3: Lynge indtil motorvejen
Distrikt 1
- 24. januar , skriv senest 19. januar
- 20. marts, skriv senest 15. marts
- 5. juni, skriv senest den 31. maj
- 7. august, skriv senest 2. august
- 25. september, skriv senest 20. september
- 20. november, skriv senest 15. november
Distrikt 2 + 3
- 31. januar, skriv senest 26. januar
- 27. marts, skriv senest 22. marts
- 12. juni, skriv senest 7. juni
- 14. august, skriv senest 9. august
- 2. oktober, skriv senest 27. september
- 27. november, skriv senest 22. november
Ved stor tilslutning kan det ske at genstandene først bliver hentet dagen efter.
I vinterperioden kan det forekomme at en afhentningsdag må aflyses på grund af sne og is. Hvis dette er tilfældet bliver det hurtigst muligt informeret ud på hjemmesiden.
Betaling
Det er gratis at få hentet storskrald.
Klagevejledning
Der er ingen mulighed for at klage, men du kan henvende dig til kommunen, hvis der er problemer med afhentningen.
Flere informationer
Park og Vej Vassingerødvej 2 3540 Lynge
|
 |
Tlf. 48 10 08 00 Email park-vej@alleroed.dk
|
| |
| Man | Tir | Ons | Tor | Fre | Lør | Søn |
|---|
| 9-15 | 9-15 | 9-15 | 9-15 | 9-12 | lukket | lukket |