Kommuneplan
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for, hvordan kommunen skal udvikles og opdeler kommunen i delområder og fastsætter rammerne for anvendelsen af hvert område.
Kommuneplanen udarbejdes efter reglerne i Planloven.
Kommuneplanen handler om, hvordan bolig-, erhvervs- og serviceområder skal placeres i forhold til hinanden, om trafik, serviceforsyning, rekreative områder og lign. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen, og den sikrer sammenhængen mellem regionplanlægningen og lokalplanlægningen.
Kommuneplanen gælder ligesom regionplanen for en periode på 12 år.
I første halvdel af hver valgperiode skal byrådet udarbejde og offentliggøre en kommuneplanstrategi, hvor det blandt andet afgøres om kommuneplanen skal revideres eller om den gældende plans gyldighedsperiode forlænges med 4 år.
Byrådet har den 16. december 2009 vedtaget kommuneplanen 2009-2021.
Den samlede kommuneplan er digital og kan ses via linket til højre.
Høring
Borgere inddrages i beslutningerne om ændringer i kommuneplanen via høringer som varer mindst 8 uger.
Forslag til ændring i kommuneplanen annonceres.
Flere informationer